© Cevirah v/Cecilie Elvira Lassen.                          Kontakt: +4528444357                            Email: cecilie_lj@hotmail.com                                 Pop up events - skiftende lokaler

Yoga og Nødhjælp

Yoga og Nødhjælp

En ting som min egen yogapraksis igennem de sidste par år har lært mig, er noget om forandring og den smukke forvandling yoga kan bringe med sig.

Når vi beslutter os for at dyrke yoga inviterer vi samtidig os selv på en rejse hvor vi ved at lytte til kroppens sprog kan bevæge os mod en dybere selv-kærlighed, accept og medfølelse.

 

Netop dén medfølelse vi kan finde i os selv, må vi også lære at have med i mødet med verden omkring os. Yoga kan derfor blive et redskab vi aktivt og positivt kan bruge til også at forandre vores omgivelser med.

For mig er yoga meget mere end blot en personlig rejse. Det er i lige så høj grad et smukt redskab til at række ud og skabe et meningsfuldt mellemrum mennesker i mellem. I mine donationsbaserede yogaklasser, er det netop dét vi i fælleskab gør. Gennem jeres donationer rækker vi en en kærlig hånd ud til verden og de mennesker der lige nu er ramt af sult og krig. Fra vores ståsted på måtten, skaber vi et meningsfuld mellemrum der fra vores yogapraksis skaber en positiv strømning ud i verden.

Hvornår og hvordan

I løbet af 2017 vil der i årets løb være fokus på nødhjælp i udvagte måneder. Her inviterer jeg dig til en 90 minutters donationsbaseret hathaklasse, hvor der også vil være meditation, chanting og afspændning til sidst. Hold øje med events på facebook via min side

Du bestemmer selv hvor mange penge du vil donere, og ved ankomst sker overførsel via mobilepay med teksten nødhjælp og navn. Send en sms med email hvis du ønsker en kviterring

Der vil efterfølgende være te og snacks og tid til en hyggesnak. Så kom endelig og vær med til en hyggelig søndag eftermiddag i nødhjælpens tegn.

Ved siden af mit arbejde som yogalærer arbejder jeg i Folkekirkens Nødhjælp og ser heldigvis hver dag hvordan nødhjælp på trods af det store behov, virkelig kan gøre en forskel. Når jeg derfor vil invitere dig med til en donations baseret yogaoplevelse er det ud fra dét udgangspunkt at du er med til at række ud i verden.

Din donation går ubeskåret til det generelle og akutte katastrofe nødhjælp, som Fokekirkens Nødhjælp yder rundt omring i Verdens brændpunkter.

 

Fremfor at lave en øremærket indsamling der kun kan bruges i ét område, er du i stedet med til at hjælpe lige der hvor der er størst behov. Læs meget mere om de mange steder hvor nødhælpsarbejdet foregår her.

 

Folkekirkens nødhjælp er desuden en af to danske organisationer der har et CHS/HAP-certifikat og dermed lever op til strenge regler om bl.a. lavt adminstrationsgebyr, offentlige regnskaber og nødhjælpsarbejde der foregår bæredygtigt og antikorrupt. Se en liste over organisationer der er hap-certificeret her