© Cevirah v/Cecilie Elvira Lassen.                          Kontakt: +4528444357                            Email: cecilie_lj@hotmail.com                                 Pop up events - skiftende lokaler

Børneyoga for kropsbevidsthed og ro

February 26, 2019

Der er sket meget siden jeg sidste gang greb til tasterne her på bloggen. Mange og spændende ting, har fyldt på den gode måde og levnet mindre tid til at sidde og skrive i dette rum. Nu har jeg dog noget på hjerte som for alvor skal ud gennem det skrevne ord her på bloggen.

 

Ud over at have været igang med studiet igen, har jeg fået muligheden for at undervise børneyogahold hos Balance-me Yoga i hammel. Efter jeg selv har fået et barn, er der mange brikker der er faldet på plads - eller hvert fald fundet en anden sammenhæng end før - og det sidste års tid, har jeg arbejdet mig ind i at udvikle en masse kompetencer i forhold til at arbejde med babyer, børn og unge. Børn bærer de smukke frø til fremtiden og er en generation der står over for en masse muligheder. For nogle betyder de mange muligheder og præstationspres, dog også at flere og flere børn og unge oplever stress, angst og depressioner.

 

Samfundets tempo går så hurtigt, at det for børnene kan være svært at finde ro til at mærke sig selv. Sådan for alvor mærke deres krop og deres kerne hvor roen kan få grobund. Det skærer så meget i mit hjerte,  og netop derfor er jeg så spændt over at få muligheden  for at undervise børn i yoga. For Yoga kan være med til at give børnene nogle konkrete redskaber til at mærke sig selv.

 

Yoga i børnehøjde er fra et legende udgangspunkt

Som du også kan læse under min beskrivelse af børneyogaholdene, er leg og nærvær to vigtige elementer jeg altid arbejder ud fra jeg. Netop fordi vi gennem legen kan møde børnene lige hvor de er og skabe meningsfuldt nærvær.

 

Nærværet og øvelserne vi laver, danner grundlag for at kunne mærke sig selv og over tid opleve den ro det kan give. Da alle øvelserne netop har et legende fokus, er det også nogle redskaber børnene vil kunne tage med sig ud i verden og lære at bruge i andre sammenhænge end på yogamåtten. Når børnene oplever at mærke deres krop, kan det skabe større ro, øget selvværd og hjælpe med at rumme de mange følelser der kan opstå. Med øget kropsbevidsthed viser studier også at man øger empati og kan sætte kærlige grænser.

 

 

Jeg  manglede selv de redskaber yoga kan give som barn

At blive mor, har for mig også været en reflektion over min egen barndom (som var fuld af kærlighed derhjemme), men også var fyldt af mange år med mindreværd, usikkerhed, vrede og en enorm sorg. Som barn er mødet med verden fyldt af mange oplevelser på godt og ondt, og for mig var mobning en del af det møde. Når det er sagt var der selvfølgelig var der også en masse glæde og sjov. Livet rummer heldigvis en masse nuancer.

 

Jeg husker dog en stor skam forbundet med at blive valgt som et såkaldt "mobbeoffer" og gemte de følelser der var forbundet med det langt væk. Nævnte ikke til mine forældre hvor slemt det i en periode var og prøvede at virke som om jeg var ligeglad. Udadtil, blev  blev de mange ophobede følelser i stedet til en cocktail af arrogance, vrede og ret teenage dramatisk opførsel. En opførsel der egentlig  bundede i enorm angst op sorg, som jeg på ingen måde kunne rumme.

 

For mig ville de redskaber yoga kan give, have været guld værd den gang. At lære at rumme og være med sine følelser og gennem kropsbevidsthed sætte klare grænser ud fra et kærligt sted - det manglede jeg i høj grad. Dog fandt jeg yoga allerede da jeg var 15. Jeg skiftede hele mit gamle miljø ud, med efterskole og senere gymnasie i Århus, hvor jeg for første gang i mange år oplevede at blive værdsat og godkendt for den JEG var.

 

Det var en vild oplevelse og som jeg dykkede mere ned i yoga og meditation lettede de mange knudrede følelser stille og roligt. Min krop blev pludselig en solid og tryg kerne, hvorfra jeg kunne udtrykke mig helt autentisk og åbenhjertet.

 

Yoga har i dag fuldt mig i over 10 år og den fokus på kropsbevidsthed og hvordan det påvirker både krop og psyke arbejder jeg nu også med rent professionelt.. Naturligvis kan den i perioder være mindre end andre, det er en af at  livets cyklusser. Men at vide hvor man kan finde indre ro er en af de største gaver man kan give sig selv. Det er en kæmpe motivation for mig at kunne hjælpe børn og unge med at finde netop den ro  og navigere i de mange følelser der er forbundet med at vokse op. Uanset hvad vi hver i sær oplever på vores vej

 

 

 

 

Please reload

Featured Posts

Kære frygt - kan vi være venner?

February 15, 2017

1/2
Please reload

Recent Posts

January 10, 2018

November 23, 2017

March 26, 2015

Please reload

Archive