© Cevirah v/Cecilie Elvira Lassen.                          Kontakt: +4528444357                            Email: cecilie_lj@hotmail.com                                 Pop up events - skiftende lokaler

Babybæring - derfor vikler vi Alfred

April 24, 2018

Siden Alfred var helt spæd har jeg båret ham helt tæt på, hjerte mod hjerte i en vikle. Babybæring er et emne det står mit moderhjerte så nært, da det udover at være super praktisk også har en masse gode kvaliteter rent psykisk og fysisk. Både for mor og baby.

Efter ni måneder i mors trygge mave, er det selvsagt en stor omvæltning at komme ud i en verden fyldt med nye indtryk. Babys nervesystem et under en enorm udvikling (sammen med resten af hjernen og kroppen) og man ved i dag, at en af de bedste forudsætninger for god vækst er tryghed. Når jeg har valgt at vikle Alfred fra spæd, har det altså netop været for at give ham en tryg base at møde verden fra.

 

Udover at give den livsvigtige tryghed for den lille baby, bringer babybæring desuden mange andre gode ting med sig

 

Øget oxytocin og tilknytning

Ved fødslen udskilles der store mængder af hormonet oxytocin (også kaldet kærlighedshormonet) som både virker afstressende og er med til at skabe tilknytning. Ved tæt fysisk kontakt øges mængden af oxytycin i blodet og når du bærer dit barn er det derfor med til at afstresse både mor og babys nervesystem. Desuden regulerer det også kroppens funktioner og øger mælkeproduktionen hos moren. What's not to like!

 

Tryghed og følelsesmæssig regulering

Når du bærer dit barn tæt på, vil du også være bedre i stand til at respondere på barnets behov med det samme. Ligeledes giver du baby de bedste forudsætninger for en optimal følelsesmæssig regulering, når han/hun kan høre din hjerterytme, åndedræt og se dit ansigt. Det er super vigtigt, da kognitive funktioner, indlæringsevne og social udvikling bliver fremmet når barnet har mulighed for at afstemme sine følelser i forældrene. Det sker bl.a. gennem spejling, og når baby bliver båret kan han/hun hele tiden følge med i verden og spejle sig i dig. Derudover giver det en tryg og stærk tilknytning til både mor og baby og herigennem har forskning inden for spædbarnspsykologi vist at børn får mere tillid og selvstændighed.

 

Sansemotorisk udvikling

"Men udvikler baby sig motorisk når de er bundet på din mave?" Bliver jeg ofte spurgt om - og Ja! Det kan du lige tro. Når baby sidder i en vikle frem for at ligge passivt i en barnevogn, så følger den morens bevægelser og selvom man selvfølgelig skal huske at ligge baby på maven i vågentid, så træner baby både nakke og rygmuskulatur i viklen. Derudover giver det rigtig god stimulering af balancesansen, følesansen og muskel/led sansen der til sammen giver god kropsbevidsthed. Så slip trygt frygten for at baby ikke vil udvikle sig optimalt, hvis du vikler. Det er bedre træning end at ligge i en barnevogn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Med alle de gode følgevirkninger ved babybæring, er det vel ikke så svært at forstå min begejstring. I århundreder har vi været vores babyer helt tæt på, lige indtil barnevognen gjorde sit indtog i vesten og et mere distanceret forhold til vores babyer vandt frem.

Uden for vesten i både Sydamerika, Asien, Indien og Afrika bliver størstedelen af babyer stadig viklet og er med sin mor ude og opleve det virkelige liv. Mit eget første møde med babybæring var ds jeg rejst rundt i Sydamerika og jeg var forbløffet over at se så rolige børn. Efter at have nørdet psykologien bag og set det med egne øjne, var jeg ikke i tvivl om at mine egbe børn skulle bæres på den måde - når tiden kom til det. Personligt mener jeg at vi må væk er vores adskillelseskultur, hvor vi hele tiden er på farten og glemmer at stoppe op og lytte. Små børn med stress er desværre en realitet i dag, og selvom det bl.a. er en samfundsmæssig problemstilling der ligger bag, tror jeg vi kan afhjælpe en del af problematikken ved at skabe roligere og tryggere vilkår for de helt små.

Please reload

Featured Posts

Kære frygt - kan vi være venner?

February 15, 2017

1/2
Please reload

Recent Posts

January 10, 2018

November 23, 2017

March 26, 2015

Please reload

Archive